Vær med til at kvalitetssikre og udbrede Mentaltræning i Danmark
 Ansøg om optagelse 

BDMT samler seriøse udbydere i Danmark, der udfører eller underviser i Mentaltræning.

Som medlemmer kan optages

a. Organisationer, der udbyder Mentaltræneruddannelser og certificerer Mentaltrænere efter foreningens regelsæt om dette (A-medlemmer)

b. Organisationer, som udbyder mentaltræningskurser faciliteret af trænere certificeret efter foreningens regelsæt (B-medlemmer)

c. Personer, som er certificeret efter foreningens regelsæt (C-medlemmer)



Medlemsfordele

▪  Du nævnes på brancheforeningens officielle liste over certificerede mentaltrænere/udbydere.

▪  Du indbydes til et årligt gratis arrangement af én dags varighed, hvor kompetencen vedligeholdes og udvikles. Dette er gratis for medlemmer.


▪  Du kan anvende brancheforeningens kvalitetsstempel i din/jeres markedsføring.


▪  Du vil blive tilbudt rabat på efteruddannelseskurser.


▪  Du har mulighed for netværk og vidensdeling mellem medlemmer omkring faglighed og markedsudvikling.


▪  Du får en stemme i arbejdet med at påvirke vilkår, der regulerer vores branche
   – f.eks. i lovgivningen.



Kontingent

Kontingentet afhænger af medlemstype:

A-medlemmer: 7.000 kr. per år

B-medlemmer: 3.500 kr. per år

C-medlemmer: 360 kr. per år



Information om optagelse og indmeldelse:

1. Du vurderer om du lever op til optagelseskravene

2.  Du udfylder ansøgningsskema.



3.  Du indbetaler kontingent + moms på konto: xxxxx


4.   Bestyrelsen behandler din ansøgning straks efter
 modtagelse af kontingent, og beslutter om du/I kan optages.
 
Skulle bestyrelsen beslutte at afvise en ansøger, der søger optagelse i BDMT, tilbagebetales det fulde beløb.



Indmeldelsestilbud. 
Melder du dig ind i brancheforeningen i forbindelse med tilmeldingen til Mentaltræneruddannelsen, er medlemskab gratis det første år.


Optagelseskrav


Kravene til c-medlemmer:

Godkendt certificering på en Mentaltræneruddannelse udbudt af et A-medlem. (Se liste over A-medlemmer her)

Kravene til b-medlemmer :

Organisationer der udbyder kursusforløb i Mentaltræning som defineret af BDMT (Se nedenfor), hvor disse kursusforløb udføres af certificerede Mentaltrænere (C-medlemmer).

Kravene til a-medlemmer:

Danske Mentaltrænere der kan optages i BDMT, skal være trænet efter et træningskoncept, der indeholder de tre nedenfor beskrevne grundforudsætninger. Forudsætningen for optagelse som A-medlem, er derfor at organisationen kan dokumentere at deres mentaltræneruddannelser baseres på og inkluderer disse tre elementer.

1. Der undervises i Mentaltræning baseret på nedenstående definition.

2. Der undervises efter en evidensbaseret læringsmodel, godkendt af BDMT, der tager udgangspunkt i læringskonceptet PITAL. 

3. Der indtænkes evidensbaserede compliance-strategier, i henhold til de af BDMT valgte standarder.

BDMTs definition af Mentaltræning

Mentaltræning er oprindelig en træningsdisciplin, der er udviklet i starten af halvfjerdserne af blandt andre den svenske professor i psykologi Lars-Erik Uneståhl (Johansson & Uneståhl, 2006), oprindeligt for at få elitesportsfolk til at præstere bedre. Metoden har været testet af forskellige nationale og olympiske teams (Uneståhl, u.å).

Mentaltræning foregår ifølge Johansen & Uneståhl (2006) i den alternative bevidsthedstilstand (”Altered state of consiousness”) som frembringes ved afslapning og auditivt støttede aktive forestillinger, hvor hjernens aktivitet målt med EEG udviser relativt øgede andele af aktivitet i delta (3 Hz), theta (5,5 Hz) og beta (14 – 16 Hz, ) frekvensområderne, og relativ mindskelse med opsplitning i alfa området (10-12 Hz) til to mindre toppe (ved 8 hhv 10,5 Hz) i det samlede frekvensspektrum (Bundzen et al, 2002).

Selve mentaltræningen foregår udelukkende ved at lytte til en række indtalte lydfiler, af ca. 15 minutters varighed, der indeholder dels en induktion (Baruss & Vletas, 2003) for at bringe den der træner i den alternative bevidsthedstilstand. Induktionen følges af suggestioner (Gregory, 2004), der har et specielt sigte, fx at få kroppen eller sindet til at slappe af, forbedre selvbilledet, øge glade tanker, forbedre præstation etc, gennem en kombination af afslappende musik og ord (Johansen & Uneståhl, 2006). Denne kombination af induktion og suggestioner kendes også som selvhypnose (Moss, 1985). Mentaltræning kan derfor ifølge Johansen & Uneståhl (2006), ses som en form for systematiseret konceptualisering af selvhypnose.

En af BDMT godkendt Mentaltræner, har et kompetenceniveau hvor denne er i stand til at:

• Undervise i Mentaltræning efter ovenstående definition.

• Guide grupper og individer i Mentaltræningssessioner.

• Udtænke og producere individuelt tilpassede, såvel som generiske lydfiler.

BDMTs godkendte læringsmodel

Som lærings metodologi har EmpowerMind Danmark udviklet en særdeles effektiv læringsmetode der hedder PITAL. Denne er adapteret af BDMT som standard for læring.

PITAL står for "Procesorienteret Induktiv Tilstandsbestemt Actionlæring”.

Det er en sammenkobling af kendte læringsformer, der i kombination udgør læringsfundamentet bag de uddannelser, der udbydes af EmpowerMind i Danmark.

PITAL er baseret på følgende metoder :

Procesoriented learning - POGIL (Colb, 1984)

Kolbs kendte læringsmodel, der bygger på Piagets adaptationsbegreb. ”Experiential learning”  kan defineres som en kontinuerlig proces, hvor viden er skabt gennem en transformation af erfaring. Kolbs har designet et læringshjul, der beskriver en bevægelse, hvor den studerende lærer gennem erfaring, refleksion, tanker og eksperimenter. Denne cyklus involverer fire læringsmodi: konkrete eksperimenter, refleksiv observation, abstrakt konceptualisering og aktiv eksperimentering. I processorienteret læring er individet derfor i centrum, og læringen ligger i selve processen fremfor i resultatet.

Induktiv læring (Piaget, Michalski)

Betyder i overensstemmelse med Kolb at læringen er erfaringsbaseret. I den induktive læring uddrager den lærende viden og erkendelse fra vedkommendes egen erfaringsdannelse, gennem udforskning af eksperimenter eller eksempler i et givent læringsmiljø. Modsat hertil er deduktiv læring, hvor viden tilføres uafhængig af erfaring.

Tilstandsbundet læring (Karl Schlotterbeck, 2003)

Forskningen har vist, at når vi skal anvende læring i et bestemt miljø, eller når vi er i en bestemt tilstand, så er det en fordel, at selve læringen foregår i et tilsvarende miljø eller tilstand.

Altså er det ikke optimalt at lære, hvordan vi skal reagere i stressede situationer, når vi er helt rolige, idet vi så ikke kobler læringen sammen med den tilstand, læringen skal anvendes i. På EmpowerMinds uddannelser anvendes for eksempel frustration som læringstilstand, idet frustration typisk er den følelse, der følger et stærkt ønske om forandring.

Action learning model (Reginal Revans)

Betyder at man lærer gennem at studere egen adfærd i mindre grupper. Læringen foregår gerne gennem repetitioner, refleksion og feedback, fremfor traditionel instruktion. I actionlæring akkumuleres læring i gruppen, og fejl eksisterer derfor ikke - Kun læring.

Derudover er Mentaltræneruddannelsen baseret på principperne for Andragogy læring (Knowles, Holton, og Swanson), hvor det ikke kolliderer med PITAL.

En af BDMT godkendt Mentaltræner, har et kompetenceniveau hvor denne er i stand til at:

• Facilitere  og understøtte læring med udgangspunkt i PITAL

BDMTs standarter for compliance

En stor udfordring inden for behandlingen af både psykiske og somatiske lidelser, handler om at kunne fastholde et behandlingstiltag og skabe tilstrækkelig motivation til at fuldføre behandlingsforløbet med de aftaler og regimer der skal gennemføres (Oestergaard & Møldrup, 2011)

Selv om man godt ved, at det er et stort socioøkonomisk problem med manglende kompliance (Playle & Keeley, 1998), er det stadig begrænset med gode løsninger til at sikre dette. Der er fem centrale teorier, der forklarer hvad der er årsagerne til non-kompliance (Cialdini  & Goldstein, 2004).

1. Den biomedicinske teori, der forklarer at mennesket mangler en grundlæggende logisk sammenhæng mellem det at have det dårligt, og så spise en pille for at få det bedre.

2. Adfærdsmodellen, der forklarer at mennesker har en vanemæssig adfærd, og at det at få en anden adfærd kan være udfordrende.

3. Tro-modellen, der forklarer at mennesket overbevisninger om en given behandling har betydelig indflydelse på kompliance.

4. Kommunikations tilgangen, der forklarer at måden lægen kommunikerer på, har betydning for kompliance.

5. Selvkontrol teorien, der forklarer at jo mere selvkontrol vi har, jo højere grad af kompliance. (ibid)

Den sidste  teori bakkes blandt andre op af Playle & Keeley (1998), der har vist at et centralt element i non-kompliance er at ansvaret fjernes fra patienten, der derved offergøres mens lægen overtager ansvaret. Sideløbende foreslår Fogarty (1997), at manglende kompliance primært skyldes friheds- og kontroltab.

Det må antages at non-farmakologiske, herunder psykologiske interventioner, på samme måde som indenfor medicinen, er udfordret af manglende eller nedsat kompliance til behandlingsprogrammer. Med udgangspunkt i de bestående teorier, må man antage at det er hensigtsmæssigt at sætte ind på flere fronter samtidigt for at sikre en øget kompliance.

En af BDMT godkendt Mentaltræner, har baseret på ovenstående, et kompetenceniveau hvor denne er i stand til at:

• Arbejde med og sikre en logisk kobling mellem mål og indsats. (Ad teori 1)

• Arbejde med konkrete strategier og adfærdsjusteringer. (Ad teori 2)

• Arbejde med deltagernes tro og tillid til projektet. (Ad teori 3)

• Arbejde med tydelig og anerkendende kommunikation. (Ad teori 4)

• Sikre en høj grad af selvkontrol og følelse af frihed. (Ad teori 5)

 

 

24. maj 2019

Medlemslogin